Grillede squash med sesam

Foto: Torsten Graae
Det er nemt og hurtigt at marinere et par squash skåret i stave, trække dem på grillpinde og grille dem over kul eller i ovnen. Retten er god som tilbehør til en salat eller til flere typer wokstegt kød.

 

INGREDIENSER

2 mellemstore squash (ca. 500 g i alt)
16-20 grillpinde

Marinade

4 spsk vindruekerneolie
1 spsk sesamolie
1 spsk hvidløg, finthakket
2 tsk middelstærkt karrypulver
2 tsk salt
2 spsk lyse og mørke sesamfrø
4 spsk limesaft

 

Tilberedning

Skær squashene i stave som vist på billedet. Læg grillpindene i vand for undgå, at de brænder under grillningen. Bland olie, hvidløg, karrypulver, salt, sesamfrø og limesaft til en marinade og vend squashstavene i den. Lad dem trække 15-20 minutter, gerne længere, og træk dem på pindene. Grill squashstavene på alle sider (på grill eller på en grillpande), til de er gyldne.

 

af Hanne Holm